Hvorfor er det en god ide at købe EKOenergi?

Fossile brændstoffer som kul og olie er stadig de vigtigste råstoffer i den europæiske elsektor. Det er en elproduktion og et elforbrug, der udleder store mængder af drivhusgasser.

Men nu ved vi, hvordan vi kan udskifte de fossile brændstoffer med et mere miljørigtigt alternativ. Vedvarende energikilder som vind- og solenergi samt vandkraft og biomasse kan dække mere end Europas samlede efterspørgsel på elektricitet.

Som europæisk forbruger er du inkluderet i overgangen til miljørigtig elektricitet. Ifølge EU lovgivning står det frit for alle forbrugere at vælge det elprodukt, de ønsker at bruge.

Ved at vælge EKOenergi, kan du gøre en forskel.

Efterspørgsel på vedvarende energi

Det er vores klare overbevisning, at forbrugernes efterspørgsel efter vedvarende elektricitet har en overordnet positiv indvirkning på virksomhedernes investeringsbeslutninger. Det vil ikke give mening at investere i kulkraftværker, hvis der ikke er nogle aftagere til elektricitet, som er produceret fra kul.

Desuden er det værd at tage med, at for hver MWh (megawatt-time), som EKOenergi sælger, går der mindst 10 eurocent til EKOenergis Klimafond, som investerer i nye installationer til produktion af vedvarende elektricitet.

Bæredygtig produktion vinder frem

EKOenergis elektricitet kommer fra kraftværk, der opfylder de kriterier for bæredygtighed, som er blevet opstillet af EKOenergis netværk af europæiske miljø-NGO’er.

Kriterierne varierer alt afhængig af produktionsmetoden. Ved brug af vandkraft, benytter EKOenergi for eksempel en fondsstrategi, hvor et mindstebeløb på 10 cents går ubeskåret til restaurering af floder.

Elektricitet efter eget valg

Når du køber EKOenergi, vil du blive ordentligt informeret om, hvor din el kommer fra: køber du vind fra Østrig? Eller biomasse fra Sverige? Det giver dig mulighed for at vælge den elektricitet, du foretrækker samt vælge, hvordan og hvor du ønsker at gøre en forskel.

Læs også informationsskema ‘Good reasons to switch to EKOenergy‘ (pdf, 2 sider, juni 2014).

Se Why switch to EKOenergy?YouTube